FNs 17 verdensmål

FN’s 17 verdensmål – alt hvad du skal vide

Vidste du, at hele 40% af Danmarks affald stammer fra byggeindustrien? Denne forbløffende statistik er blot et eksempel på de udfordringer, FN’s verdensmål står overfor at løse. FN’s 17 verdensmål blev vedtaget i 2015 og udgør en universel plan for global udvikling, der stræber efter at skabe en bæredygtig fremtid. Målene spænder bredt – fra afskaffelse af fattigdom til bekæmpelse af klimaforandringer – og søger samtidig at fremme fred, velstand og beskyttelse af planetens ressourcer.

FN’s verdensmål engagerer ikke kun regeringer, men også virksomheder, privatpersoner og internationale samarbejder, i en fælles indsats for at opnå disse mål inden 2030. Den seneste COP16-konference i Cali har yderligere forstærket behovet for målrettede nationale planer, der kan gøre ambitionerne til virkelighed. Og med innovative initiativer som robotter til effektiv sortering af byggeaffald og VR-baseret undervisning i fysik og kemi, er Danmark godt på vej til at bidrage væsentligt til denne globale indsats.

Introduktion til FN’s 17 verdensmål

FN’s 17 verdensmål blev udviklet for at tackle nogle af verdens mest presserende udfordringer og sikre en bæredygtig fremtid for alle. Disse mål bygger videre på Millenniumudviklingsmålene fra 2015 med en ambitiøs og omfattende tilgang, der også inkluderer bæredygtighedsaspekter. Både rigere og fattigere lande er forpligtet til at tage handling, hvilket gør dem essentielle i den globale udviklingsdagsorden.

Baggrund og udvikling

Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og strækker sig frem til 2030. De udgør en transformativ udvikling, der er skabt gennem en omfattende global indsats. Konsultationsprocessen involverede input fra over ti millioner mennesker verden over, som deltog i online survey MyWorld. I dag er der 193 medlemslande i FN, som er forpligtet til at opfylde disse bæredygtige mål. Resultaterne taler for sig selv: siden 1990 er fattigdommen faldet med næsten 75%, og to milliarder mennesker har fået adgang til forbedret drikkevand.

Opsætning af målene

FN’s 17 verdensmål består af 169 delmål, som forpligter alle medlemslande til at arbejde på at afskaffe fattigdom og sult samt reducere uligheder. Der er fokus på at sikre god sundhed, kvalitetsuddannelse, skabe anstændige jobs og fremme økonomisk vækst. Disse mål kræver en transformativ udvikling og samarbejde på tværs af nationer, sektorer og kulturer. Målene omfatter også bæredygtig energibrug, forbedret sanitetsforhold og ansvarlig forbrug og produktion.

Transformationen, som FN’s verdensmål bringer, kræver dedikeret indsats og samarbejde fra både offentlige og private aktører samt internationale partnere, hvilket gør det muligt for både udviklede og udviklingslande at tage del i denne globale udviklingsdagsorden.

Fattigdom og sult

I bestræbelserne på at bekæmpe fattigdom og udrydde sult er det afgørende at forstå den komplekse sammenhæng mellem fattigdomsbekæmpelse, fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug. FN’s 17 verdensmål sigter mod at tackle disse problemer gennem helhedsorienterede og koordinerede tilgange.

Afskaffelse af fattigdom

Globalt set lever mere end 700 millioner mennesker for mindre end 1,9 dollars om dagen, og 80% af verdens ekstremt fattige bor i Sydasien og Afrika syd for Sahara. Den økonomiske kløft er særligt synlig, når vi ser på kønsaspektet, hvor kvinder oftere lider under fattigdom på grund af ulige adgang til lønnet arbejde, uddannelse og ejendom. Danmark har gjort betydelige fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse, hvilket afspejles i en høj SDG Index Score.

Der er et globalt mål om at udrydde ekstrem fattigdom for alle inden 2030. Dette omfatter at halvere andelen af mænd, kvinder og børn, der lever i fattigdom i henhold til nationale definitioner. En væsentlig del af denne indsats indebærer at udvikle nationale sociale sikringssystemer med substantiel dækning af de fattige og udsatte grupper inden 2030.

Fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug

Der er stadig en alarmerende høj andel af mennesker, der lider af underernæring. I 2014 var 795 millioner mennesker kronisk underernærede, og over 90 millioner børn under fem år var faretruende undervægtige. I Afrika går cirka hver fjerde indbygger stadig sulten i seng. Det er målet at udrydde sult og underernæring inden 2030, hvilket kræver en omfattende indsats for at sikre fødevaresikkerhed.

En afgørende komponent i denne indsats er at fremme bæredygtigt landbrug, hvilket indebærer bevaring af den genetiske diversitet for såsæd, kultiverede planter, landbrugsopdræt og husdyr inden 2020. Investeringer i landdistrikternes infrastruktur og landbrugsforskning skal øges for at forbedre landbrugets produktivitetskapacitet i udviklingslande. Desuden skal handelsbarrierer korrigeres for at sikre, at fødevaremarkeder og de afledte markeder fungerer ordentligt og forhindrer ekstreme udsving i fødevarepriserne.

Sundhed og trivsel

Sundhed er en afgørende faktor for global sundhed og trivsel, og FN’s 17 verdensmål sigter mod at sikre universel adgang til sundhedstjenester og fremme trivsel for alle aldre. Den universelle tilgang inkluderer en stærk indsats mod smitsomme sygdomme gennem vaccinationer, behandling og offentlig oplysning.

Sundhedspleje og trivsel for alle

For at forbedre global sundhed fokuserer verdensmålene på at reducere moderens dødelighed til mindre end 70 dødsfald pr. 100.000 levende fødsler inden 2030. Neonatal dødelighed skal mindske til maksimalt 12 dødsfald pr. 1.000 levende fødsler, og børnedødeligheden for børn under fem år skal falde til maksimalt 25 dødsfald pr. 1.000 levende fødsler inden 2030.

Det er også essentielt at bekæmpe smitsomme sygdomme såsom HIV, tuberkulose, malaria og hepatitis B. Derudover søges en reduktion af de forsømte tropiske sygdomme. For at opnå sundhedsfremme og trivsel understreger verdensmålene vigtigheden af adgang til grundlæggende sundhedsydelser og seksual- og reproduktiv sundhed, inklusive familieplanlægning og integration af reproduktive sundhedsstrategier.

Kamp mod smitsomme sygdomme

Kampen mod smitsomme sygdomme er nøgleelementet i forbedringen af global sundhed. Der er fokus på at reducere nye HIV-infektioner, tuberkulose tilfælde og malaria tilfælde pr. 1.000 ubesmittede individer. Reduktion af hepatitis B tilfælde og behandling af forsømte tropiske sygdomme er ligeledes prioriterede områder. Sundhedsfremme inkluderer også bekæmpelse af ikke-smitsomme sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og kroniske luftvejssygdomme, med målet om at mindske for tidlig dødelighed forårsaget af disse sygdomme med en tredjedel inden 2030.

Styrkelsen af sunde livsstiler og forebyggelse af skadelig brug af alkohol samt forbedring af behandlingen af afhængighed og forebyggelse af trafikulykker er også vitale mål. Den gennemsnitlige levealder globalt er steget med syv år på en generation, og antallet af børn, der dør før de fylder fem år, er faldet med 61% siden 1990, hvilket understreger betydningen af disse sundhedsinitiativer.

Kvalitetsuddannelse og livslang læring

At sikre kvalitetsuddannelse og livslang læring er en uundgåelig nødvendighed for en bæredygtig fremtid. FN’s verdensmål understreger betydningen af fri og lige adgang til kvalitetsuddannelse, hvilket er vitalt for både personlig og samfundsmæssig udvikling.

Adgang til uddannelse

I 1970’erne afsluttede kun ca. 75% af verdens befolkning grundskolen, en statistik der steg til over 90% i 2000. I dag er der næsten lige mange piger og drenge, der går i skole globalt. Trods denne fremgang viser data fra Danmark, at omkring 43.000 unge mellem 15 og 24 år hverken er i uddannelse eller job. Tilgangen for at øge uddannelsesadgang inkluderer mål som at sikre alle børn færdiggør grundskole og ungdomsuddannelser af høj kvalitet inden 2030, samt at fremme IT-kompetencer og voksenuddannelse.

Uddannelsesprogrammer og initiativer

Effektive uddannelsesprogrammer og initiativer er fundamental i at håndtere nutidige og fremtidige udfordringer. Danmark arbejder aktivt på at tilbyde flere stipendier til udviklingslande, med fokus på højere uddannelse inden for sektorer som ICT, ingeniørvidenskab og forskning. Internationalt samarbejde om læreruddannelse søger at øge antallet af kvalificerede lærere inden 2030. Denne målrettede indsats vil også fremme livslang læring, for både unge og voksne, og sikre bred deltagelse i relevante uddannelsestilbud.

Ligestilling mellem kønnene

Ligestilling mellem kønnene er et centralt mål i FN’s 17 verdensmål, og det omfatter en række områder, hvor der fortsat er behov for forbedringer. Kvinders rettigheder og pigeres muligheder bør styrkes for at sikre lige adgang til ressourcer og deltagelse i samfundslivet.

Undersøgelser viser, at kvinder nu udgør 41% af alle ikke-landbrugs lønmodtagere, hvilket er en betydelig stigning fra 35% i 1990. Andelen af kvinder i offentlige embeder er også på et historisk højdepunkt, men der er stadig en ulige fordeling af lønnet arbejde i mange lande.

1. Kvinders rettigheder: Det er afgørende at fremme universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester for at opnå kønsligestilling. Desuden er det nødvendigt at anerkende og værdsætte ulønnet omsorgsarbejde gennem offentlige tjenester, infrastruktur og socialbeskyttelsespolitikker.
2. Et vigtigt skridt for at styrke ligestillingsbevægelser er inddragelse af kvinder på alle niveauer i beslutningsprocesser i politik, økonomi og offentligt liv. Flere kvindelige ledere vil kunne styrke politikker og lovgivning for større ligestilling.
3. Politikker, der fremmer delt ansvar i husholdninger og familier, er essentielle. Data viser en ulige fordeling af barselsorlov og fravær ved barns sygdom mellem kønnene baseret på danske indikatorer.

Eradikation af kønsbaseret vold er også et væsentligt mål. Alle former for vold mod kvinder og piger, herunder menneskehandel og seksuel udnyttelse, skal elimineres. Hertil kommer behovet for at afskaffe skadelige praksisser som børneægteskaber og kvindelig kønslemlæstelse.

Der er også behov for at øge brugen af teknologi, især informations- og kommunikationsteknologi, for at fremme kvinders rettigheder og pigeres muligheder. Dette kan bidrage til at øge deres adgang til økonomiske ressourcer og ejerskab af jord og anden ejendom.

Overordnet er det afgørende at etablere veldokumenterede politikker og lovgivning, der fremmer kønsligestilling og styrker kvinder og pigers rettigheder. Monitoreringen af finansielle allokeringer til kønsligestilling og kvinders rettigheder er en vigtig indikator for fremskridt.

Rent vand, sanitet og hygiejne

Adgang til rent drikkevand er essentiel for menneskets sundhed og trivsel. Over 40% af verdens befolkning er påvirket af vandknaphed, og det skønnes, at én ud af fire mennesker vil opleve gentagne vandmangel inden 2050. På trods af, at 2,1 milliarder mennesker har fået forbedret adgang til vand og sanitetstjenester siden 1990, er der fortsat enorme udfordringer for at sikre universel adgang til sikre og overkommelige drikkevandskilder.

I 2019 døde mere end 1.300 børn hver dag af diarrésygdomme globalt. Disse tal understreger behovet for bedre vandkvalitetsstyring og reduktion af forurening. For at opnå vandforvaltning på globalt plan er det nødvendigt at forbedre vandbrugseffektiviteten på tværs af alle sektorer og fremme bæredygtige ferskvandsudtag. Vi må også fokusere på at beskytte og genoprette vand-relaterede økosystemer som skove, bjergområder, vådområder, floder og søer.

Der er også brug for uddannelse og opbygning af kapacitet inden for sanitetstjenester i udviklingslande, som er afgørende for at fremme vand- og sanitetsrelaterede aktiviteter. At øge samfundets deltagelse i vand- og sanitetsforvaltning gennem etablerede politikker er ligeledes centralt for at nå disse mål.

Vandforurening skal minimeres ved at reducere farlige udledninger og øge den sikre behandling af spildevand. Et mål for 2030 er at sikre lige adgang til passende sanitet og hygiejne, især for kvinder, piger og sårbare befolkninger. Statistikker viser, at siden 1990 er antallet af dødsfald fra diarrésygdomme halveret globalt, men fortsat har tre milliarder mennesker ikke adgang til håndvask derhjemme.

Over 40 procent af den globale befolkning er påvirket af vandknaphedsproblemer. I Danmark i de første fire måneder af 2023 blev pesticidrester fundet i 54,6% af aktive drikkevandsbrønde, med 13,2% af prøverne overstigende grænserne for pesticidrester. Beskyttelse af vores drikkevandskilder er derfor afgørende for vores sundhed og wellness. Ved at styrke samarbejdet internationalt og fremme sikker vand- og sanitetspraksis kan vi skabe en bedre fremtid for alle.

Bæredygtig energi og vedvarende energi

Bæredygtig energi og vedvarende ressourcer er essentielle for at sikre en fremtid uden energimangel. Med en stigende global befolkning og klimaforandringer, der truer vores planet, er det afgørende at finde bæredygtige løsninger.

Fremme af vedvarende energikilder

Vedvarende energikilder, såsom sol, vind og termisk energi, er fundamentale for at reducere CO2-udledninger og bekæmpe klimaforandringer. I 2011 stod vedvarende energi for mere end 20% af den globale energiproduktion. FN’s verdensmål sigter mod at øge denne andel væsentligt inden 2030.

Danmark har forpligtet sig på flere fronter, herunder EU’s klimamål, som kræver mindst 40% reduktion i udledning af drivhusgasser og 27% vedvarende energi inden 2030. Danmarks support af denne dagsorden er tydelig i den nationale planlægning, hvor regeringen målretter en CO2-neutral fjernvarmesektor inden 2030.

Overkommelig og bæredygtig energi

Adgang til overkommelig og bæredygtig energi er en udfordring, der påvirker millioner af mennesker verden over. Universel adgang til elektricitet til en konkurrencedygtig pris inden 2030 kræver massive investeringer i rene energikilder. FN’s agenda sigter mod at sikre adgang til pålidelige og moderne energiforsyninger for alle.

Forbedring af energieffektivitet er en anden nøglefaktor. Globale standarder kan reducere elforbruget med op til 14%, svarende til cirka 1,300 mellemstore kraftværker. PlanEnergi i Danmark har arbejdet med bæredygtige løsninger siden 1983, og deres bidrag inkluderer energiplanlægning og effektiv energiudnyttelse som en del af deres kerneværdier og mål.

Danmark er også engageret i internationale finansielle overførelser til udviklingslande til støtte for forskning og udvikling indenfor bæredygtige energiløsninger. Dette inkluderer investeringer i energieffektivitet som en procentdel af BNP og udenlandske direkte investeringer.

Anstændige jobs og økonomisk vækst

Det niende verdensmål sigter mod at fremme økonomisk vækst ved at tilbyde produktive beskæftigelsesmuligheder og anstændige arbejdsvilkår for alle. Mellem 1991 og 2015 steg antallet af middelklassejobs i udviklingslande med næsten tre gange til mere end 34% af den samlede beskæftigelse, hvilket viser potentialet for arbejdsmarkedsintegration.

I 2015 rapporterede Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), at over 204 millioner mennesker var arbejdsløse globalt. Pandemien forværrede situationen, da den globale arbejdsløshed nåede 6,2% i 2021, hvilket resulterede i tab af arbejdstimer svarende til 125 millioner fuldtidsjob. Danmark har vist vejen ved at sikre en årlig økonomisk vækst og skabe gode forhold for virksomheder, hvilket bidrager til arbejdsmarkedsintegration og opretholdelsen af anstændige arbejdsvilkår.

Målet er også at sikre en nationale BNP-vækst på mindst 7% i de mindst udviklede lande, understøttet af højere økonomisk produktivitet og diversificering frem til 2030. Der er en stærk fokus på at bekæmpe tvangsarbejde og menneskehandel samt at opnå fuld og produktiv beskæftigelse. Materielt fodaftryk og ressourceeffektivitet kræver også forbedring for at afkoble vækst fra miljøforringelse.

For at forbedre levestandarden skal vi styrke indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed og sikre lige løn for arbejde af samme værdi. Kvinder og mænd har oplevet lønforskelle, men med de rette politikker kan vi arbejde mod ligestilling og bæredygtige job.

Den danske model med stærke arbejdstagerrettigheder og et sikre arbejdsmiljø danner grundlag for at fremme bæredygtig turisme og jobskabelse. Ved at styrke finansielle institutioners kapacitet kan vi også udvide adgangen til finansielle tjenesteydelser for de marginaliserede grupper.

Innovation, industri og infrastruktur

Innovation og bæredygtig industri er afgørende for en robust økonomisk vækst. Med målet om at forbedre infrastrukturel udvikling, opfordrer FN til væsentlige fremskridt, især i de mindst udviklede lande. En vigtig faktor er tilgangen til internettet, hvor over 4 milliarder mennesker stadig mangler forbindelse, primært i udviklingslande.

Teknologisk udvikling

Den teknologiske kapacitet og forskningsudgifterne som en del af BNP skal forøges for at styrke videnskabelig forskning og teknologisk fremskridt. I Danmark ser vi bemærkelsesværdige resultater med udgifter til forskning og udvikling, som steg fra 2,5% i 2012 til 2,7% i 2022. Adgang til informations- og kommunikationsteknologi er kritisk for at fremme innovation, især i de mindst udviklede lande.

Bæredygtige industriprojekter

For at opnå bæredygtige industriprojekter skal CO2-udledningen fra industrielle processer reduceres. Officiel international støtte til infrastrukturen er også vigtig. Faktorer som andelen af befolkningen uden for byer, der bor inden for 2 km af en helårsvej, er nøglemål for at sikre pålidelig infrastruktur. Danmark har et stærkt fokus på effektiv infrastruktur, herunder jernbanens punktlighed og den generelle kvalitet af infrastrukturen.

Industrien skal udgøre en betydelig andel af beskæftigelsen og bruttonationalproduktet. Især i de mindst udviklede lande sigtes der mod at fordoble markedsandelen inden 2030. Vi skal fortsætte med at investere i forsknings- og udviklingsaktiviteter for at drive teknologisk fremskridt og opdyrke en industri innovation, som skaber værdi.

Adgangen til finansielle tjenester for små og mellemstore virksomheder er afgørende for at fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering. Ved at styrke den teknologiske diversifikation kan vi tilføje værdi til både produkter og råmaterialer i udviklingslandene, hvilket fremmer en bæredygtig fremtid.

Mindre ulighed og social inklusion

Mindre ulighed og social inklusion er essentielle målsætninger i FN’s verdensmål. Danmark har, ifølge rapporten “Uligheden i Danmark,” oplevet en stigende ulighed de seneste 25 år. Indkomsterne i toppen af samfundet stiger hurtigere end dem i bunden, hvilket forstærker socioøkonomiske forskelle. For virkelig at fremme retfærdighed og social inklusion, er det nødvendigt at adressere disse forskelle på tværs af både sociodemografiske segmenter og geografiske områder.

Målet 10 i FN’s verdensmål søger at “reducere ulighed i og mellem lande.” Inden 2030 skal indkomsten for de fattigste 40 % af befolkningen stige hurtigere end landsgennemsnittet. Det kræver en dedikeret indsats fra regeringen for årligt at redegøre for udviklingen i ulighed. Dette skal som minimum inkludere temaer som klimaudfordringer, skattefifleri, sundhedsuligheder og kønsforskelle. Danmark har et ansvar for at reducere den diskrimination og eksklusion, som etniske minoriteter, flygtninge og migrantarbejdere møder.

En central del af ulighedsreduktion er også at fokusere på økonomiske uligheder, især mellem høj- og lavtlønnede. Det indebærer at mindskekløftene i indkomst samt at sikre, at ydelsesnedskæringer ikke yderligere skaber ulighed. Andelen af kommunalbestyrelsesmedlemmer af ikke-dansk etnisk baggrund i Danmark var kun 4,3 % i 2021, på trods af at denne gruppe udgjorde 8,7 % af befolkningen over 18 år. Dette understreger behovet for større social inklusion på alle niveauer af samfundet.

Endelig har COVID-19 pandemien forværret global indkomstulighed, hvilket viser vigtigheden af internationalt samarbejde og målrettede politikker for at sikre, at alle segmenter af befolkningen får mulighed for at bidrage til og nyde godt af økonomisk vækst. Ved at fremme retfærdighed og ulighedsreduktion kan vi sammen arbejde mod en mere inkluderende og bæredygtig fremtid.

FAQ

Q: Hvad er FN’s 17 verdensmål?

A: FN’s 17 verdensmål blev vedtaget i 2015 og udgør en universal plan for at opnå bæredygtighed globalt inden 2030. Disse mål stræber efter at afskaffe fattigdom, bekæmpe klimaforandringer og fremme fred og velstand, samtidig med at beskytte planetens naturlige ressourcer.

Q: Hvordan blev målene udviklet?

A: Verdensmålene bygger videre på Millenniumudviklingsmålene fra 2015 og blev udviklet gennem en omfattende global indsats og konsultationsproces. De er støttet af internationale partnerskaber samt offentlig og privat deltagelse.

Q: Hvad er målet med at afskaffe fattigdom?

A: Målet er at radikalt reducere fattigdomsniveauer og sikre, at alle mennesker har adgang til tilstrækkelig og ernæringsmæssig mad gennem initiativer, der støtter bæredygtigt landbrug og småskalaproducenter.

Q: Hvordan sigter man mod at forbedre sundhed og trivsel?

A: Verdensmålene sigter mod at sikre universel adgang til sundhedstjenester og fremme trivsel for alle. Dette omfatter effektiv kamp mod smitsomme sygdomme gennem vaccinationer, behandling og offentlig oplysning.

Q: Hvilke strategier omfatter målene for uddannelse?

A: Målene understreger vigtigheden af fri og retfærdig adgang til kvalitetsuddannelse for alle. Initiativer omfatter forskellige læringsstile og behov, hvilket sikrer, at uddannelse er inkluderende og tilpasset fremtidens arbejdsmarked.

Q: Hvad indebærer målene om ligestilling mellem kønnene?

A: Målene fokuserer på at eliminere kønsbaseret vold, sikre kvinders og pigers fulde deltagelse i politiske, økonomiske og offentlige liv samt give adgang til sundhedspleje og uddannelse.

Q: Hvad er de primære mål inden for rent vand og sanitet?

A: Målene fokuserer på at sikre universel adgang til sikre og overkommelige drikkevandskilder samt tilstrækkelige sanitetsforhold for at forbedre livskvaliteten og mindske sygdomme relateret til vandforurening.

Q: Hvordan fremmes vedvarende energikilder?

A: Verdensmålene sigter efter at revolutionere energisystemer globalt ved at øge andelen af vedvarende energi i energimixen, forbedre energieffektiviteten og gøre moderne energitjenester tilgængelige for alle.

Q: Hvad omfatter anstændige jobs og økonomisk vækst?

A: Det niende verdensmål fokuserer på at fremme bæredygtig økonomisk vækst ved at tilbyde produktive beskæftigelsesmuligheder og anstændige arbejdsvilkår for alle, som er essentielle for at inkludere marginaliserede og lavindkomstgrupper.

Q: Hvordan understøttes innovation, industri og infrastruktur?

A: Verdensmålene opfordrer til udvikling af kvalitetsinfrastrukturer og industrier, der understøtter økonomisk udvikling og menneskelig velvære med fokus på bæredygtige praksisser og teknologisk opgradering i alle sektorer.

Q: Hvad indebærer målene om mindre ulighed?

A: Disse mål handler om at reducere uligheder inden for og mellem lande ved at fremme politikker, der sikrer fair behandling og lighed i muligheder for alle, uanset socioøkonomisk status.