FN Verdensmål 1: Afskaf fattigdom

Vidste du, at antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 1,9 milliarder i 1990 til 736 millioner i 2015? Men selv med denne betydelige reduktion lever mere end 700 millioner mennesker stadig for mindre end 1,9 dollars om dagen. FN Verdensmål 1 har til formål at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030, hvilket er centralt for at sikre en bæredygtig fremtid for alle.

Gennem initiativer, der fremmer global fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og lige adgang til ressourcer, arbejder FN på at ændre denne dystre statistik. Et nøgleelement i FN Verdensmål 1 er at sikre, at alle, især verdens mest udsatte befolkninger, får lige muligheder for et bedre liv. Det er en ambitiøs, men nødvendig indsats for at afskaffe fattigdom og skabe en retfærdig verden for fremtidige generationer.

Introduktion til FN Verdensmål 1

FN Verdensmål 1 introduktion markerer begyndelsen på en global indsats for at fjerne fattigdom i alle dens former overalt. Disse bæredygtige mål er afgørende for at skabe en verden, hvor ingen efterlades tilbage. Dette mål adresserer både ekstrem fattigdom, hvor mennesker lever for mindre end $1.90 om dagen, samt relativ fattigdom, som eksisterer i mange samfund.

FN’s tilgang til bekæmpelse af fattigdom indebærer en comprehensiv forståelse af problemets forskellige dimensioner. Med fokus på at sikre adgang til basale ressourcer som mad, vand og husly, arbejder FN for at fremme økonomisk inddragelse af alle samfundsgrupper. Disse bæredygtige mål indebærer også at styrke de laveste indkomstgrupper for at nedbryde økonomiske barrierer.

Statistikker viser, at der siden 1990 er sket en betydelig reduktion i fattigdom globalt. På trods af fremgangen er der stadig en betydelig udfordring i at nå de mest udsatte befolkningsgrupper. At halvere andelen af mennesker, som lever under hver lands fattigdomsgrænse, er et centralt mål, og det kræver samarbejde mellem regeringer, private virksomheder og civilsamfundet.

Gennem implementering af FN Verdensmål 1 introduktion, herunder brugen af standarder som ISO 20400 for bæredygtige indkøbspraksis, kan virksomheder bidrage til bekæmpelse af fattigdom. For eksempel kan bæredygtig kakao sourcing forbedre forholdene for småbønder og samtidig beskytte miljøet. Disse handlinger hjælper med at nå de bredere bæredygtige mål, som er essentielle for global udvikling.

I Danmark kan implementeringen af FN Verdensmål 1 også bidrage til at reducere relativ fattigdom og fremme sociale initiativer. Ved at integrere bæredygtige indkøbspolitikker og arbejdsmetoder bliver danske virksomheder aktive deltagere i den globale indsats for at bekæmpe fattigdom og fremme bæredygtig udvikling.

Definition af ekstrem fattigdom

Ekstrem fattigdom defineres ofte som at leve for mindre end 1,90 USD om dagen. Denne definition af fattigdom viser, hvor alvorlig situationen er for mange mennesker på verdensplan.

Ifølge SDG Progress Report 2020 levede 8,2% af verdens befolkning under denne fattigdomsgrænse i 2019. Dette er en betydelig forbedring i forhold til 1999, hvor hele 36% af verdens befolkning levede i ekstrem fattigdom.

Trods disse fremskridt er der stadig over 700 millioner mennesker globalt, der kæmper med at få adgang til basale behov som mad, vand og sanitet. Dette viser vigtigheden af FN’s Verdensmål om at afskaffe ekstrem fattigdom helt inden 2030.

I Danmark introducerede Danmarks Statistik i 2018 en indikator for fattigdom, som fokuserer på faktorer som indkomstniveau, forbrugsmuligheder og økonomisk sårbarhed. Danskernes oplevelse af fattigdom kan således variere, men mange lever stadig under stramme økonomiske betingelser.

UN agencies som UNDP, UNICEF, og FAO arbejder aktivt på at bekæmpe fattigdom globalt gennem bæredygtig udvikling og forbedring af levevilkår.

Indikatorer som Human Development Index (HDI) og Multidimensional Poverty Index (MPI) bruges til at måle livskvalitet og fattigdom i forskellige dimensioner, herunder indkomst, uddannelse og sundhed.

Ved at forstå definition af fattigdom og fattigdomsgrænser kan vi skabe mere effektive strategier og politikker til at bekæmpe både relativ og ekstrem fattigdom verden over. Det er nødvendigt at fortsætte indsatsen for at reducere fattigdom og sikre, at ingen bliver ladt tilbage.

Baggrund for FN Verdensmål 1: Afskaf fattigdom

Historisk set har fattigdomsbekæmpelse altid været en central del af internationale udviklingsmål. FN Verdensmål baggrund bygger videre på tidligere målsætninger, men sigter nu ambitiøst på at udrydde fattigdom i alle dens former inden 2030.

Historisk kontekst

I 2015 blev FN’s Verdensmål vedtaget på topmødet i New York. Disse mål består af 17 hovedmål og 169 delmål, der alle sigter mod at forbedre livskvaliteten globalt. En vigtig del af denne historie om fattigdom er den vedvarende kamp for at sikre adgang til basale fornødenheder såsom rent drikkevand og ordentlig sanitet. FN Verdensmål baggrund forsøger at bygge videre på den eksisterende historie om fattigdom ved at inkludere flere dimensioner og aktører i fattigdomsbekæmpelse indsatsen.

Relevans af målet

FN Verdensmål 1’s relevans i dagens verden kan ikke overvurderes. Nutidens udfordringer som klimaændringer, global økonomisk ulighed og pandemier forværrer fattigdomsniveauerne betydeligt. For eksempel er omkring 946 millioner mennesker stadig uden adgang til rent drikkevand. Hertil kommer, at mål nummer 10 fokuserer på at øge indkomsten for de fattigste 40 procent af befolkningen i hvert land, hvilket understreger behovet for en systematisk og omfattende tilgang til fattigdomsbekæmpelse.

Effektiv handling er afgørende, hvis man skal opfylde verdensmålene inden 2030. Med FN Verdensmål baggrund og de indarbejdede mål kan vi forhåbentlig se en betydelig reduktion i global fattigdom, der vil forbedre menneskers livskvalitet markant.

FN’s initiativer til bekæmpelse af fattigdom

FN har lanceret mange FN initiativer til bekæmpelse af fattigdom, målrettet både kortsigtede og langsigtede løsninger. En central strategi er udviklingen af stærke internationale partnerskaber, som bidrager til økonomisk vækst og øget velfærd for de mest sårbare befolkningsgrupper.

Centralt blandt FN’s initiativer er implementeringen af bæredygtige strategier, som involverer alt fra forbedret adgang til uddannelse og sundhedsydelser til støtte for små og mellemstore virksomheder. Denne brede tilgang sikrer, at fattigdomsbekæmpelse bliver en integreret del af den globale udviklingsagenda.

For at understøtte disse initiativer har flere lande vedtaget politiske tiltag, som skal sikre makroøkonomiske instrumenter og ressourcetildeling. Eksempelvis viser statistikker, at mere end 800 millioner mennesker i verden lever for mindre end 1,25 dollars om dagen. Dette understreger behovet for vedvarende internationale indsatser.

Nogle af de vigtigste FN initiativer inkluderer:

• Opbygning af kapaciteter i udviklingslande
• Teknologiske fremskridt og bæredygtige løsninger
• Investeringer i uddannelse og sundhedsvæsen

En stigning på 10 procent i udbredelsen af mobilt bredbånd medfører en stigning i BNP på 0,8 procent i gennemsnit, ifølge forskning baseret på data fra 135 lande.

FN’s fokus på bæredygtige strategier og teknologiske investeringer har allerede ført til markante forbedringer. Fx arbejder Ericsson målrettet for samtlige 17 verdensmål, hvilket viser, hvordan ICT (Informations- og kommunikationsteknologi) kan spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af fattigdom globalt.

Fattigdom i Danmark

Selvom Danmark ofte regnes som et land med høj levestandard og sociale sikkerhedsnet, er fattigdom i Danmark stadig en realitet for mange. Mangel på en officiel national definition af fattigdom komplicerer billedet. Flere indikatorer anvendes til at identificere fattigdom, herunder relativ fattigdom, lav indkomst og økonomisk udsathed.

Relativ fattigdom

I Danmark, som i mange europæiske lande, måles fattigdom relativt. Relativ fattigdom ser ikke kun på indkomst men også på levevilkår. En husstand betragtes som relativt fattig, hvis dens indkomst er under 50% af medianen.

Denne metode til måling af fattigdom viser, at der er en betydelig gruppe mennesker, der, trods landets generelle velstand, kæmper med økonomiske udfordringer. FN’s verdensmål nummer et stræber efter at halvere denne form for fattigdom inden 2030.

Statistikker og trends

Den dansk fattigdomsstatistik afslører interessante mønstre over tid. Data fra 2016 viser, hvordan økonomiske recessioner og politiske ændringer påvirker antallet af lavindkomst- og økonomisk udsatte husstande. Økonomisk udsathed er især påvirkelig og har en usikkerhed på omkring +/- 0,7 procentpoint.

Det er også væsentligt at bemærke, at risikoen for fattigdom er højere blandt kvinder og visse minoritetsgrupper. At forstå disse statistikker og trends er afgørende for effektivt at tackle fattigdom i Danmark og arbejde mod en mere lige fordeling af ressourcer og muligheder i samfundet.

Årsager til fattigdom

Fattigdom er et komplekst problem, der kræver en dybdegående forståelse af de mange faktorer, der bidrager til det. To af de mest fremtrædende årsager til fattigdom er økonomisk ulighed og manglende adgang til uddannelse og sundhedsydelser.

Økonomiske uligheder

Økonomisk ulighed er en væsentlig drivkraft bag global fattigdom. De rigeste 10% af verdens befolkning tjener op til 40% af den samlede globale indkomst, mens de fattigste 10% kun tjener mellem 2% og 7% af den totale indkomst. Denne skævhed forværres yderligere i udviklingslande, hvor uligheden er steget med 11%, når man tager højde for befolkningstilvæksten.

Blå Kors Danmark har aktivt arbejdet med social bæredygtighed i over 125 år, ved at bekæmpe ulighed og fremme ansvarligt forbrug og produktion. Deres indsats hjælper med at realisere FN’s Verdensmål, særligt mål nr. 1 om at afskaffe fattigdom.

Manglende adgang til uddannelse og sundhedsydelser

Manglende adgang til uddannelse og sundhedsydelser er en anden kritisk faktor, der bevirker vedvarende fattigdom. Uddannelse betragtes som et nøgleværktøj til at bekæmpe fattigdom og fremme en lands udvikling. Globalt er indskrivningen i folkeskolen nået op på 91% i 2015, og børns læsefærdigheder er stigende, men der er stadig store udfordringer foran os.

SOS Børnebyerne arbejder mod at bryde fattigdomscyklussen gennem familieprogrammer og ved at give udsatte børn en tryg opvækst, sundhedspleje og uddannelse. Trods fremskridtene lever mere end 800 millioner mennesker stadig under den internationale fattigdomsgrænse på $1,25 per dag, hvoraf mere end halvdelen er børn. Derfor er sikring af adgang til uddannelse og sundhedsydelser afgørende elementer i bekæmpelsen af fattigdom på globalt niveau.

Effekter af fattigdom

De langsigtede effekter af fattigdom er omfattende og alvorlige, både på individ- og samfundsniveau. To af de mest markante konsekvenser er underernæring og høj børnedødelighed, som direkte påvirker levevilkårene for mange børn og familier på globalt plan.

Underernæring og sult

Fattigdom resulterer ofte i underernæring og sult, især i udsatte lande. Når familier ikke har råd til at købe nok mad eller næringsrige fødevarer, lider både børn og voksne. Denne mangel på essentielle næringsstoffer kan føre til væksthæmning, svækkede immunsystemer og andre sundhedsmæssige komplikationer.

Børnedødelighed

En anden væsentlig konsekvens af fattigdom er høj børnedødelighed. Manglende adgang til sundhedsydelser og tilstrækkelig ernæring sætter børn i en sårbar position, hvilket resulterer i højere dødelighed blandt spædbørn og småbørn. Forebyggelige sygdomme og dårlig sundhedspleje er nogle af de primære årsager til børnedødelighed i fattige områder.

I Danmark ligger SDG Index Score på 85,6, hvilket placerer os som nr. 2 i verden. Selvom vi klarer os godt i mange henseender, halter vi stadig bagefter i områder som underernæring og sult. Det er nødvendigt med fortsatte indsatser for at forbedre disse forhold for at opnå bæredygtig udvikling.

Strategier for fattigdomsbekæmpelse

Effektiv fattigdomsbekæmpelse kræver en flerstrenget tilgang, hvor fokus både er på uddannelse og kapacitetsopbygning samt jobskabelse og økonomisk vækst. FN’s Verdensmål 1 har som målsætning at eliminere fattigdom overalt, og dette understøttes af flere strategiske initiativer.

Uddannelse og kapacitetsopbygning

Uddannelse er en af de mest kraftfulde strategier for fattigdomsbekæmpelse. Educating individuals provides them the skills and knowledge they need to break free from the poverty cycle. Den danske regering har forpligtet sig til at bidrage til FN’s Verdensmål for at eliminere fattigdom og reducere ulighed. Dette fremgår også af “Lov om Dansk Udviklingssamarbejde” og strategien “Fælles om Verden,” som begge understøtter kvalitetsuddannelse.

Desuden er kapacitetsopbygning gennem udviklingssamarbejdet et centralt element. Ifølge finansloven for 2022 er der afsat yderligere 3,5 mia. kr. årligt frem til 2025 til indsatser relateret til nærområder, migration og skrøbelige stater. Disse midler skal bruges til at øge modstandsdygtigheden blandt fattige og sårbare mennesker.

Jobskabelse og økonomisk vækst

Foruden uddannelse er jobskabelse og økonomisk vækst afgørende elementer i strategier for fattigdomsbekæmpelse. Verdenbanken har historisk set prioriteret at fremme økonomisk vækst som en metode til at reducere fattigdom. I dag lever 40% af befolkningen i udviklingslande i absolut fattigdom, og det internationale samfund, herunder Danmark, bidrager til at skabe arbejdspladser gennem investeringer og finansiel støtte.

Danmark skal hjælpe flere gennem forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom ved at skabe økonomiske muligheder og sikre en stabil indkomst. Dette er i overensstemmelse med de internationale udviklingsmål, der sigter mod at opnå vedvarende, inkluderende og bæredygtig vækst samt anstændigt arbejde til alle.

Køn og fattigdom

Fattigdom påvirker kvinder og piger disproportionalt. Der er klare kønsuligheder i adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse og økonomiske ressourcer, hvilket fører til, at kvinder i fattigdom oftere står overfor betydelige udfordringer.

På globalt plan ses kønsspørgsmål som essentielle for bæredygtig fattigdomsbekæmpelse. Manglende indsatser for ligestilling kan forhindre kvinder i at bryde ud af fattigdomscyklussen og dermed forringe samfundets samlede velfærd. Kønsbaserede barrierer hindrer kvinder i at få formel beskæftigelse og økonomisk uafhængighed, hvilket forværrer kønsuligheden.

FN Verdensmål 1 fokuserer på afskaffelse af fattigdom på alle niveauer. Men for at nå dette mål er det nødvendigt at adressere hvordan kvinder i fattigdom er særligt udsatte. Kønsfølsomme tilgange kan hjælpe med at skabe strategier, der styrker kvinders økonomiske status og rettigheder, og dermed lukker kønsgabet.

Statistikker fra Danmarks Statistik vis, at måling af fattigdom ikke kun bør handle om indkomst. Faktorer som økonomisk sårbarhed og subjektive vurderinger af privation bør overvejes. Disse metoder kan afsløre, hvordan kønsulighed påvirker forskellige grupper i samfundet uensartet.

Organisatoriske initiativer som FRAK viser vejen. Deres arbejde med unge, herunder kvinder, styrker deres adgang til uddannelse og arbejde, hvilket bidrager til FN’s Verdensmål 1. Fremme af positive arbejdsfællesskaber giver praktisk erfaring og styrker arbejdsmoral, hvilket også støtter ligestilling.

For at tackle kønsspørgsmål i fattigdom, er målrettede interventioner nødvendige. Uddannelse, jobtræning, og økonomiske støtteordninger til kvinder er afgørende skridt mod at reducere kønsulighed. Ved at prioritere disse områder, kan vi sikre en mere lige og retfærdig fremtid.

Globale fattigdomstrends

Globale fattigdomstrends viser både positive fremskridt og vedvarende udfordringer. Indsatserne for at afskaffe fattigdom møder forskellige udfordringer i fattigdomsbekæmpelse på tværs af kloden, men også flere succesfulde eksempler på udvikling og fremskridt.

Fremskridt og udfordringer

Verdensmål 1 har som mål at afskaffe ekstrem fattigdom, reducere relativ fattigdom og sikre adgang til basale ressourcer for alle. Ifølge FN er udrydning af alle former for fattigdom en af de væsentligste udfordringer for menneskeheden. I Danmark kan virksomheder bidrage ved at integrere bæredygtige indkøbspolitikker. Standarder som ISO 20400 hjælper organisationer med at integrere bæredygtighed i indkøbsprocesser, og ISO 34101 serien bidrager til bedre vilkår for kakaobønder og bevarer truede arter.

Klimaforandringernes indflydelse

Klimaforandringer udgør en ny og alvorlig trussel mod fattigdomsbekæmpelse. Ekstreme vejrforhold påvirker de mest sårbare befolkninger og deres levebrød. Organisationer kan drage nytte af standarder som DS/ISO 20400 for at analysere deres økonomiske og sociale påvirkninger og arbejde mod bæredygtig udvikling. Standarder som DS/EN ISO 34101 spiller en vigtig rolle i at forbedre levevilkårene for kakaobønder, der ofte er blandt de mest berørte af klimaforandringerne.

Innovative løsninger

Adgangen til teknologiske fremskridt og mikrofinansiering repræsenterer nogle af de mest innovative løsninger i kampen mod global fattigdom. Disse metoder åbner nye døre for økonomisk empowerment i sårbare og marginaliserede samfund.

Teknologiske fremskridt

Teknologi i fattigdomsbekæmpelse har introduceret en række banebrydende værktøjer og platforme, der muliggør, at mennesker kan deltage i den digitale økonomi. For eksempel hjælper brugen af mobilbanktjenester millioner af mennesker i udviklingslande med at få adgang til finansielle tjenester, som de ellers ikke ville have haft.

Mikrofinansiering

Mikrofinansiering har bevist sit værd som en effektiv metode til økonomisk vækst og fattigdomsreduktion. Ved at give små lån og finansielle tjenester til dem uden traditionel bankadgang, kan enkeltpersoner og små virksomheder skabe indkomstmuligheder, som ellers ville være uden for rækkevidde. Mikrofinansiering har dermed gjort det muligt for mange at stige ud af fattigdom og forbedre deres livskvalitet.

Internationale partnerskaber

Internationale partnerskaber spiller en nøglerolle i realiseringen af FN’s Verdensmål, især når det handler om at koordinere og målrette indsatsen mod fattigdomsbekæmpelse på tværs af landegrænser og sektorer. Disse partnerskaber fremmer globale partnerskaber, hvor samarbejde og deling af ressourcer og teknologi er afgørende for at nå fælles mål.

FN-partnerskaber, som har fokus på bæredygtig udvikling, hjælper med at opbygge kapaciteten i udviklingslande gennem økonomisk støtte og teknologioverførsel. Det er vigtigt at prioritere bæredygtige indkøbspraksisser, som ISO 20400-standarden foreslår, hvilket kan gavne både miljøet og samfundet økonomisk og socialt.

Et godt eksempel er chokoladeindustrien, hvor indkøb af bæredygtigt dyrket kakao via ISO 34101-standarden ikke kun forbedrer levevilkårene for landmændene, men også beskytter klimaet og biodiversiteten. Sådanne initiativer viser, hvordan FN-partnerskaber kan være med til at udrydde fattigdom og sikre bæredygtige forsyningskæder.

FN’s Verdensmål 17 opfordrer udviklede lande til at bidrage med 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst til udviklingsbistand, hvoraf 0,15 til 0,20 procent skal gå til de mindst udviklede lande. Dette understøtter internationalt samarbejde og bidrager til at løfte mennesker ud af ekstrem fattigdom gennem fælles strategier og finansiering.

En anden vigtig faktor er investeringer i videnskabelige og teknologiske samarbejder, som kan accelerere bæredygtig udvikling. Landene kan drage fordel af fast bredbåndsinternet, kapacitetsopbygningsprogrammer og public-private partnerskaber for at fremme økonomisk vækst og social velfærd.

For at overvåge og vurdere fremgangen mod FN’s mål er det afgørende med nationale statistiske planer og fuld finansiering af statistisk kapacitet i udviklingslandene. Ved at styrke globale partnerskaber og internationalt samarbejde kan vi skabe en mere retfærdig og bæredygtig verden for alle.

Bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse

Bæredygtig udvikling er afgørende for langsigtede løsninger på fattigdom. FN’s 17 verdensmål, som blev formelt vedtaget den 25. september 2015, sigter mod udryddelse af fattigdom og sult, lighed mellem kønnene samt styrkelse af globale partnerskaber. Mål nr. 1 er specifikt fokuseret på at afskaffe alle former for fattigdom i verden. For at dette mål kan opnås, er det vigtigt at integrere miljø og økonomi i udviklingsstrategier.

Danmark har et særligt fokus på bæredygtig udvikling, ligestilling, uddannelse og konfliktforebyggelse i forbindelse med verdensmålene. En opdateret handlingsplan blev udsendt i juni 2021 for at skabe et mere bæredygtigt og lige samfund. Sociale impakter af bæredygtig udvikling bør ikke undervurderes. Kløften mellem individer baseret på køn, alder, etnicitet, økonomisk og social status er steget, til trods for positiv økonomisk udvikling i mange fattige lande.

Effektiv fattigdomsbekæmpelse kræver en helhedsorienteret tilgang, der inkluderer hensyn til miljø og økonomi. For eksempel er over halvdelen af verdens fiskebestande truet på grund af overfiskeri, som kræver global indsats for at fremme genopbygning. Samtidig lever omkring 850 millioner mennesker i sult globalt og 250 millioner børn er ikke i stand til at læse og skrive ved fjerde klasse. Med mere end halvdelen af verdens befolkning som bor i byområder, forventes dette at stige til 70 procent i 2050, hvilket yderligere udfordrer bæredygtig udvikling.

“Bæredygtig udvikling skaber et fundament for langsigtede løsninger på fattigdom, ved at integrere både miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn.”

Globalt forventes arbejdsstyrken at stige med 800 millioner mennesker i de kommende 20 år. Det kræver strategisk planlægning og innovation for at sikre, at denne vækst understøtter bæredygtig udvikling og bidrager positivt til sociale impakter samt miljø og økonomi. Ved at prioritere uddannelse, jobskabelse og teknologiudvikling kan langsigtede mål om fattigdomsreduktion realiseres.

Fremtidige udfordringer og muligheder

I takt med at verden står over for fremtidige udfordringer, er det afgørende at forstå, hvordan både teknologisk innovation og globale sundhedskriser vil påvirke indsatsen mod fattigdom. Moderne teknologier kan potentielt revolutionere måden, vi bekæmper fattigdom og opnår FN Verdensmål 1. Samtidig stiller sundhedskriser som COVID-19 nye krav til vores globale sundhedssystemer og fremhæver behovet for robust beredskab og internationale samarbejder.

Teknologisk disruption

Teknologisk innovation har evnen til at drive denne disruption og ændre landskabet for fattigdomsbekæmpelse. Implementeringen af nye teknologier kan forbedre adgangen til ressourcer, uddannelse og arbejdstilbud, i særdeleshed i udviklingslande. Dette skaber en platform for øget økonomisk vækst og reducerede uligheder. Men det kræver rettidig investering og ansvarlig anvendelse af teknologi for at sikre, at sådanne fremskridt kommer alle til gode.

Globale sundhedskriser

Globale sundhedskriser som pandemier har også en markant indflydelse på fattigdom. De rammer ofte de mest sårbare hårdest, hvilket fremhæver behovet for styrkede sundhedssystemer og social beskyttelse. Disse udfordringer kræver en koordineret indsats fra både lokale regeringer og internationale organisationer for at mindske de socioøkonomiske konsekvenser og sikre bæredygtig udvikling for alle.

Samlet set kræver fremtidige udfordringer både teknologisk innovation og forbedret global sundhed, hvis vi skal nærme os målene om at udrydde fattigdom. Samarbejde og ansvarlighed vil være nøglefaktorer i denne proces.

Konklusion

FN Verdensmål 1, som har til formål at afskaffe fattigdom, er en væsentlig del af det globale stræben mod en bæredygtig fremtid. Ved at adressere og reducere økonomiske uligheder og sikre adgang til uddannelse og sundhedstjenester kan vi skabe en mere retfærdig verden for alle. Afskaffelse af fattigdom er dog ikke kun et nøglemål for forbedring af globale levevilkår, men også en grundlæggende faktor for social stabilitet og økonomisk vækst.

Der har været bemærkelsesværdige fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom globalt, men udfordringerne er langt fra løst. Som dataene viser, har Danmark oplevet en stigning i ulighed de seneste 25 år, hvilket inkluderer øgede indkomstforskelle. En målrettet indsats fra både regeringer og civilsamfund er nødvendig for at vende denne trend og sikre, at de mest sårbare grupper ikke bliver efterladt.

Endvidere understreger den mangelfulde dataopsamling på både nationalt og internationalt niveau betydningen af at udvikle en strategi for at indsamle de nødvendige registerdata. Det gælder især for personer med handicap, som kun er repræsenteret i få delmål og sjældent i nationale målepunkter, hvilket gør det vanskeligt at spore udviklingen. FN Verdensmål opsummering viser tydeligt behovet for inkluderende tiltag og strukturerede monitoreringssystemer.

Den bæredygtige fremtid kræver ikke kun økonomisk vækst og sociale interventioner, men også kontinuerlige innovative tilgange og internationalt samarbejde. Gennem handling, monitorering og globalt partnerskab kan vi sammen sikre, at ingen bliver efterladt, og at FN’s ambitiøse mål om en mere retfærdig og bæredygtig fremtid bliver virkelighed.