FN verdensmål 2: Stop sult

I en verden, hvor næsten 690 millioner mennesker lider af sult, ifølge statistikker fra 2019, står behovet for at bekæmpe sult højest på dagsordenen. FN verdensmål 2: Stop sult sigter mod at eliminere alle former for sult og underernæring inden 2030. Gennem FN’s bæredygtige udviklingsmål fokuseres der på at sikre adgang til tilstrækkelig og ernæringsrig kost året rundt, fremme bæredygtige landbrugsmetoder og støtte små landbrug.

Statistisk set er omfanget af sult chokerende. Over 90 millioner børn under fem år er faretruende undervægtige, og hver fjerde indbygger i Afrika går sulten i seng. Derfor er det af største vigtighed at øge landbrugsproduktiviteten og indkomsterne for små-skala fødevareproducenter for at opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring globalt.

Hvad er FN verdensmål 2?

FN’s verdensmål 2, også kendt som FN verdensmål 2: Stop sult, søger at udrydde sult og sikre, at alle mennesker har adgang til sikker, næringsrig og tilstrækkelig mad året rundt. En væsentlig del af dette mål er at fremme bæredygtige fødevaresystemer, som skal understøtte en robust og modstandsdygtig landbrugspraksis. Dette mål er afgørende i bekæmpelsen af global sult samt underernæring og sigter mod at løse fødevaresikkerheden.

Med FN’s verdensmål 2 har vi en forpligtelse til at støtte småskalaproducenter ved at sikre deres adgang til jord, ressourcer og markeder. Det er af stor betydning at forbedre produktion og distribution af madvarer for at sikre bæredygtighed gennem alle led i forsyningskæden. Et vigtigt aspekt i denne indsats er at reducere fødevarespild, da FN estimerer, at en trediedel af verdens samlede fødevareproduktion aldrig bliver spist. Denne ineffektivitet bidrager til fødevareusikkerhed og miljøbelastning.

Derudover inkluderer bæredygtige fødevaresystemer hensyn til dyrevelfærd, antibiotikaforbrug og andelen af økologiske madvarer. Ved at integrere disse elementer kan vi skabe en mere bæredygtig og retfærdig fødevareproduktion, der understøtter både menneskers og planetens sundhed.

For at lykkes med FN’s verdensmål 2 er det nødvendigt at have en holistisk tilgang, der inkluderer sundhed, landbrug og sociale faktorer. Det kræver samarbejde på tværs af sektorer og på alle niveauer fra lokalt til globalt. Gennem FN verdensmål 2: Stop sult kan vi arbejde sammen for at fremme bæredygtige løsninger, som kan være med til at udrydde sult og sikre en sundere fremtid for alle.

Den globale udfordring med sult og underernæring

Verdensmål 2 har til formål at tage fat på global sult og underernæring. På trods af fremskridt lider stadig omkring 735 millioner mennesker af sult på verdensplan, påvirket af klimaforandringer, konflikter og økonomiske udfordringer. Undernæring er en fortsat udfordring, der kræver øget opmærksomhed og handling for at sikre bæredygtige fødevaresystemer og fødevaresikkerhed.

Regional fordeling af sult

Den regionale fordeling af sult viser tydeligt, at Afrika syd for Sahara og Sydasien er de mest berørte områder. Mens nogle regioner som Latinamerika og dele af Asien har gjort betydelige fremskridt i bekæmpelsen af sult, er andre områder fortsat hårdt ramt. Regionale forskelle i økonomisk udvikling, infrastruktur og politisk stabilitet spiller også en rolle i denne udfordring.

Her er en oversigt over den regionale fordeling af sult for bedre at forstå omfanget:

Klimaforandringer har en betydelig indvirkning på fødevaresikkerheden, især i allerede udsatte regioner. For at reducere global sult og underernæring skal der investeres i klimaresiliens og forbedrede landbrugssystemer.

Fødevaresikkerhed og dets betydning

Fødevaresikkerhed er en central del af FN verdensmål 2 og essential for at eliminere sult og underernæring på globalt plan. Fødevaresikkerhed involverer både tilgængelighed og adgang til sikker, næringsrig mad. Det understreger også vigtigheden af stabilitet i fødevareforsyningen samt passende brug af mad til at leve et sundt liv.

Der er mange dimensioner af fødevaresikkerhed, som hver især kræver opmærksomhed. Ifølge defintionen af fødevaresikkerhed dækker det over både fysisk og økonomisk adgang til tilstrækkelige mængder af sikker og ernæringsrig føde for alle mennesker. Dette er en kompleks udfordring, når vi ser på de globale data: over 795 millioner mennesker går sultne i seng hver eneste aften, og over 90 millioner børn under fem år er faretruende undervægtige.

En effektiv løsning på fødevaresikkerhedsproblemer kræver omfattende strategier. Standarder som ISO 22000 spiller en væsentlig rolle. Formålet med ISO 22000 er at reducere risici, der påvirker fødevaresikkerheden. ISO 22000 bidrager ikke kun til mål 12 ved at reducere globalt madspild, men også til målet om at udrydde sult inden 2030 ved at sikre adgang til mad for alle, især de mest sårbare befolkningsgrupper.

Småbønders rolle er også vital, da de sikrer den primære produktion af fødevarer og står over for udfordringer ved adgang til ressourcer. Ansvarlig produktion af sikre fødevarer og styrkelse af småbønders kapacitet kan yderligere understøtte definition af fødevaresikkerhed og overordnet global sundhed.

FN verdensmål 2: Stop sult

Mål 2 under FN verdensmål dækker over en samlet indsats for at bekæmpe global sult samt forbedret ernæring. Med en deadline i 2030, arbejder alle FN’s 193 medlemslande for at udrydde sult og fejlernæring.

“Formålet med standarden DS/EN ISO 22000 er at hjælpe fødevarevirksomheder med at reducere risici og forbedre fødevaresikkerheden. Ved at implementere ISO 22000 kan virksomheder bidrage til mål 2 – Stop sult og delmål 2.1 ved at sikre adgang til sikker, ernæringsrig og tilstrækkelig mad.”

Standarder som DS/EN ISO 22000 og DS/CWA 16814:2014 spiller en kritisk rolle i denne proces. DS/CWA 16814:2014 stiller krav til ingredienser, produktionsproces og emballage af CHANCE-fødevarer, der er udviklet for at forebygge fejlernæring i befolkningsgrupper med risiko for fattigdom.

For at opnå FN verdensmål 2: Stop sult, kræves både internationalt samarbejde og lokale initiativer. Dette involverer at øge landbrugsproduktiviteten, støtte bæredygtig produktion og minimere madspild globalt. Gennem partnerskaber for handling, som fremhævet i mål 17, kan vi styrke handelssamarbejde og støtte udviklingslande i deres kamp mod sult.

Bæredygtige fødevaresystemer

Bæredygtige fødevaresystemer er essentielle for at reducere miljøbelastningen og forbedre fødevaresikkerheden på globalt plan. Ved at fokusere på bæredygtighed kan vi skabe robuste systemer, der er i stand til at producere fødevarer effektivt og ansvarligt. Integrationen af fødevaresystemer spiller en betydelig rolle i at adressere fødevarespild, lokal produktion og global fødevareproduktion.

Fødevarespild og -tab

Fødevarespild er en stor udfordring for bæredygtige fødevaresystemer. Studier viser, at en tredjedel af den globale fødevareproduktion går tabt eller spildt hvert år. Fødevarespild forekommer på forskellige niveauer, fra produktion til forbruger, og har både økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Initiativer som bedre lagring og distribution samt øget opmærksomhed hos forbrugerne kan hjælpe med at reducere spildet.

Lokal vs. global fødevareproduktion

Diskussionen om lokal produktion kontra global fødevareproduktion er central for udviklingen af bæredygtige fødevaresystemer. Lokal produktion kan reducere fødevarespild ved at minimere transportafstande og støtte nærhedsprincippet. Samtidig bidrager global fødevareproduktion til at sikre fødevaresikkerhed ved at levere fødevarer til områder med utilstrækkelig lokal produktion.

Ved at støtte lokale og globale initiativer, som fremmer bæredygtige fødevaresystemer, kan vi indfri FN’s mål om at stoppe sult og forbedre fødevaresikkerheden verden over.

Klimaforandringer og landbrug

Klimaforandringer har betydelige konsekvenser for landbruget globalt set. Ændringer i nedbørsmønstre og temperaturer truer fødevaresikkerheden dramatisk, hvilket understreger behovet for effektive strategier inden for vandforvaltning og irrigationssystemer.

Vandforvaltning og irrigationssystemer

Effektiv vandforvaltning er afgørende for at håndtere klimaforandringer. Landbrug i mange regioner afhænger af pålidelige vandkilder, og avancerede irrigationssystemer kan spille en vigtig rolle i at sikre produktiv og bæredygtig landbrugsaktivitet. Globalt set ligger andelen af landbrugsområde under produktiv og bæredygtig landbrugsaktivitet mellem 50% og 90%.

For at opnå FN’s verdensmål 2, som indebærer at udrydde sult og sikre adgang til næringsrig mad året rundt inden 2030, er det nødvendigt at implementere robuste landbrugsteknikker, der kan modstå klimaforandringer og katastrofer. Disse teknikker inkluderer også investeringer i landbrugsinfrastruktur og udviklingen af teknologi og genbanker for planter og husdyr.

Fødevaresuverænitet vs. fødevaresikkerhed

Fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed er to centrale koncepter inden for det globale fødevarelandskab. Mens fødevaresikkerhed traditionelt fokuserer på adgang til tilstrækkelig mad til alle, sætter fødevaresuverænitet en særlig vægt på folks ret til at definere deres egne mad- og landbrugssystemer.

En fødevaresikkerheds comparison mellem disse to begreber kan belyse deres individuelle fordele samt deres fællestræk. Fødevaresuverænitet handler om at sikre, at lokale samfund har kontrol over deres fødevareressourcer og beslutningsprocesser. Dette kan styrke lokal økonomi og bevare kulturarv.

På den anden side fokuserer fødevaresikkerhed bredt på at sikre, at alle mennesker har adgang til nok mad, hvilket ofte indebærer globale og nationale initiativer. En balanceret tilgang kan derfor kombinere begge elementer for at opnå en mere bæredygtig fremtid.

En fødevaresikkerheds comparison kan illustreres gennem nedenstående tabel, hvor vigtige forskelle og ligheder fremhæves:

Det er essentielt at forstå både fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed for at kunne udvikle politikker, der effektivt bekæmper sult og underernæring på globalt plan. Ved at integrere aspekter fra begge koncepter kan vi skabe robuste og inkluderende fødevaresystemer.

Forbedret ernæring

Forbedring af ernæring er afgørende for at bekæmpe sult og underernæring globalt. Over 90 millioner børn under fem år er stadig faretruende undervægtige, og ca. 795 millioner mennesker må gå sultne i seng hver aften. For at adressere disse udfordringer er forskellige ernæringsinterventioner blevet implementeret verden over med det formål at målrette mikroernæringsmangler.

Ernæringsinterventioner

Ernæringsinterventioner inkluderer initiativer som berigelse af fødevarer og uddeling af næringstilskud. Disse tiltag er designet til at tackle mikroernæringsmangler direkte og effektivt. Et bemærkelsesværdigt eksempel er CHANCE-tilgangen, der sigter mod at udvikle en ny, sund kost for befolkningsgrupper med risiko for fattigdom.

CHANCE-fødevarer, udviklet under standarden DS/CWA 16814:2014, opfylder relevante nationale og EU-mærkningsbestemmelser. Dette sikrer, at fødevarerne ikke kun er næringsrige men også sikre for forbrugerne. Et andet centralt værktøj i kampen mod global sult er ISO 22000-standarden, som bidrager til FN’s verdensmål 2 om at stoppe sult ved at sikre sikre fødevarer.

Inden 2030 er målet at udrydde sult og sikre, at alle mennesker har adgang til sikker, ernæringsrig og tilstrækkelig mad hele året rundt. Ved at investere i bæredygtige fødevareproduktionssystemer og modstandsdygtige landbrugspraksisser kan vi forbedre ernæring globalt og bekæmpe de alvorlige konsekvenser af mikroernæringsmangler.

Teknologi og innovation i landbruget

I den moderne landbrugssektor er landbrugsteknologi og innovation afgørende for at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden. Ved at integrere avancerede teknologier kan landmænd optimere deres produktivitet og samtidig reducere miljøpåvirkningen.

Præcisionslandbrug og digitalisering

Præcisionslandbrug og digitalisering i landbrug repræsenterer en stor revolution inden for landbrugspraksis. Disse metoder muliggør præcis styring af landbrugsressourcer som vand, gødning og pesticider.

En kombination af GPS-teknologier og IoT-enheder kan anvendes til at overvåge afgrøder og jordforhold i realtid. Dette fører til bedre beslutningstagning og reducerer spild af ressourcer, hvilket er i tråd med bæredygtige dyrkningsmetoder.

1. Kunstig vanding står for ca. 70 procent af alt forbrug af ferskvand beregnet til menneskeligt brug.
2. En stor del af verdens befolkning forbruger alt for lidt til at opfylde deres grundlæggende behov.
3. En væsentlig del af målet er at forbedre landbrugets produktivitet og implementere bæredygtige dyrkningsmetoder.

Implementeringen af præcisionslandbrug og andre teknologiske innovationer vil bidrage til en bedre udnyttelse af jordens ressourcer og dermed støtte FN’s verdensmål 2 om at stoppe sult. At anvende digital teknologi i landbruget er derfor ikke kun et fremskridt, men et nødvendigt trin i retning mod en bæredygtig og effektiv fødevareproduktion.

Småbønders rolle i bekæmpelsen af sult

Småbønder spiller en afgørende rolle i kampen mod sult og underernæring. Deres bidrag til den globale fødevareproduktion er enorm, især i udviklingslande, hvor de står for størstedelen af landbrugsproduktionen. Uden deres indsats ville adgangen til fødevarer og fødevaresikkerhed være markant lavere.

Adgang til jord og ressourcer

Adgang til jord og landbrugsressourcer er vital for småbønder. Det er gennem denne adgang, at de kan dyrke afgrøder, opretholde deres livsgrundlag og bidrage til lokal og regional fødevaresikkerhed. Men desværre kæmper mange småbønder med begrænset adgang til både jord og nødvendige ressourcer, som gødning, vand og teknologi.

For at effektivisere småbøndernes bidrag er det nødvendigt at forbedre deres adgang til disse essentielle landbrugsressourcer:

• Øget adgang til kredit og finansielle tjenester
• Bedre infrastruktur og transportmuligheder
• Teknologioverførsel og uddannelse

Denne støtte er fundamental for at styrke småbøndernes kapacitet og dermed forbedre den overordnede fødevaresikkerhed. FN’s udviklingsmål stiller krav til lande, private organer og enkeltpersoner om at arbejde sammen for at sikre en mere bæredygtig global udvikling inden 2030.

Danmark har allokeret betydelige midler til udviklingslandene for at støtte landmænd, herunder småbønder, i deres bestræbelser:

At støtte småbønder med adgang til jord og de nødvendige ressourcer er ikke kun en kamp mod sult men også en investering i en bæredygtig fremtid. Vi må sikre, at småbønder har de nødvendige midler og betingelser for at kunne fortsætte deres vitale arbejde.

Politiske tiltag og investeringer

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder målet om at stoppe sult, ligger til grund for mange politiske tiltag og landbrugsinvesteringer globalt. Disse mål og delmål stimulerer handling over de kommende femten år og sigter mod at realisere menneskerettigheder for alle, samt opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinder og piger.

Agenda 2030 repræsenterer en historisk beslutning om et omfattende og vidtrækkende sæt af universelle og transformative mål, der dækker de tre dimensioner af bæredygtig udvikling: økonomisk, social og miljømæssig. Nationale og internationale politikker spiller en afgørende rolle i formidling af ressourcer og teknologi for at forbedre fødevaresikkerheden.

Nationale landbrugsstrategier

Nationale strategier fokuserer på at øge landbrugsinvesteringer for at sikre bedre udbytte og bæredygtighed. Disse strategier omhandler blandt andet forvaltning af vandressourcer og udvikling af nye teknologier, hvilket gør det muligt for landmænd at forbedre deres produktion. Danmark eksempelvis understøtter verdensmålene gennem samarbejde med civilsamfundsorganisationer, hvilket fremmer både teknologisk og økonomisk udvikling i landbrugssektoren.

Internationale aftaler og FN’s rolle

Internationale aftaler, herunder FN’s rolle i sultbekæmpelse, fremmer bæredygtig praksis og koordineret indsats mod sult. FN opmuntrer lande til at vedtage og implementere politiske tiltag, som støtter de mindst udviklede lande gennem investeringer og teknologiudvekslingsaftaler. Dette skaber rammerne for en verden fri for fattigdom, sult, sygdom og nød.

Madspild: Årsager og løsninger

Madspild er en vedvarende udfordring, som påvirker alle stadier af fødevareforsyningskæden. Fra primærproduktion til forbrugerniveau oplever verden et betydeligt spild, som har vidtrækkende konsekvenser for både økonomi og milj

Strategier for at reducere madspild omfatter en række tiltag, der spænder fra marken til bordet og involverer hele samfundet.

Strategier for reduktion af fødevarespild

• Øget produktionsudvikling: En højere effektivitet i produktionen kan opnås ved at indføre nye teknologier og metoder, som sikrer optimale vækstbetingelser for afgrøder. Dette inkluderer præcisionslandbrug og god forvaltning af dyrkningsjord.
• Forbedret opbevaring og transport: Gode opbevaringsfaciliteter og effektive transportmetoder er essentielle for at reducere tab efter høst. Dette er især vigtigt i udviklingslande, hvor mange afgrøder ødelægges, før de når markedet.
• Forbrugerbevidsthed: En stærkere oplysning om madspildsproblemet blandt forbrugerne og uddannelse i planlægning af indkøb og brug af rester kan markant mindske madspild. En dansk undersøgelse viser, at forbrugere, der følger kostråd, kan bidrage til en bæredygtig madkultur.
• Fødevaresystemer: Ved at skabe bæredygtige løsninger i fødevaresystemerne kan vi adressere både madspild og fødevaresikkerhed. Dette kan omfatte alt fra ændringer i landbrugspolitikker til inkorporering af plantebaserede fødevarer i kosten.

Globalt produceres der omrp kogt 4600 kalorier fødevarer dagligt per person, men kun 2000 kalorier ender med at blive indtaget. I Danmark har vi potentiale til at brødføde op mod 80 millioner mennesker gennem en plantebaseret kost. Dette understøtter behovet for reduktion af fødevarespild og implementeringen af bæredygtige løsninger. Til sidst, ved at følge kostrådene kunne Danmark spare næst 7 milliarder kroner årligt, hvilket viser de økonomiske fordele ved at reducere madspild.

Konflikter og fødevarekriser

Konflikter har en dybtgående indvirkning på fødevaresikkerheden verden over. Disse fødevarekriser opstår ofte i krigsramte områder, hvor ødelæggelse af infrastruktur og tab af livsgrundlag gør det vanskeligt for befolkningen at få adgang til basale fødevarer. Sult og underernæring stiger, hvilket kræver øget opmærksomhed og indsats.

Flygtninge og internt fordrevne

Flygtninge og internt fordrevne personer er særligt sårbare. Verdensbanken estimerer, at over 333 millioner mennesker globalt er akut fødevareusikre, hvor mange af disse er berørt af konflikter. WFP (World Food Programme) modtog Nobelprisen i 2020, der fremhæver sammenhængen mellem sult, konflikt og fredsopbygning.

I 2021 var op til 828 millioner mennesker kronisk fødevareusikre og underernærede, hvilket svarer til 9,8% af verdens befolkning. WFP har et stærkt fokus på (FN’s verdensmål 2) at eliminere sult og sikre fødevaresikkerhed. Danmark støtter denne indsats ved at bidrage med 350 millioner DKK til WFP i 2023.

For at tackle fødevarekriser og sikre hjælp til flygtninge, arbejder WFP og andre organisationer i konfliktområder ved at levere nødforsyninger og sikre adgang til basale fødevarer. FN’s Food and Agriculture Organization (FAO) estimerer, at global fødevareproduktion skal mere end fordobles inden 2050, når verdens befolkning forventes at nå ni milliarder, for at udrydde sult inden 2030.

This combined effort emphasizes (konflikters indvirkning på fødevaresikkerhed) and underlines the necessity for co-ordinated global actions to address one of humanity’s most crucial challenges.

Konklusion

Opsummering af FN verdensmål 2 understreger, hvordan dette initiativ målrettet sigter mod at stoppe sult globalt. Verdens befolkning, der i øjeblikket ligger på 7,6 milliarder, forventes at nå 9,8 milliarder i 2050, hvilket kræver en langvarig og målrettet handlingsplan. FN verdensmål 2 fokuserer på samarbejde, innovation, og strategisk politisk indsats, som er essentielle for fremtiden for global sultbekæmpelse.

Bæredygtige fødevaresystemer og effektivt vandforvaltning er afgørende, især da kun en tredjedel af småbønder i tørre regioner råder over irrigeringssystemer. Kvinders rolle i mælkeproduktionen, hvor omkring 80 millioner kvinder er beskæftiget, bidrager væsentligt til ernæring og sundhed for familier i udviklingslande. Sådanne indsatser fremmer også ligestilling mellem kønnene og sikrer vigtige ernæringsressourcer såsom proteiner, vitaminer, og mineraler. For at effektivt nedkæmpe sult globalt bliver det nødvendigt at støtte og inddrage småbønder i beslutningsprocesser og sikre deres adgang til ressourcer og teknologisk innovation.

Konflikter, klimaforandringer og COVID-19-pandemien har alle forværret fødevarekriser verden over, hvilket kræver en forenet international indsats. I 2020 er antallet af sultende mennesker steget med 132 millioner på grund af pandemiens konsekvenser, hvilket forstærker behovet for en robust handlingsplan. Fremtiden for global sultbekæmpelse hviler på innovation, investeringer og globalt engagement, som kan skabe en verden, hvor ingen går sultne i seng.